
Produkter
Bemærk: Intet salg til private, bortset fra flis og brænde.
Se vores massive borde på: www.greenfurniture.dk
Råtræ
Størstedelen af det forarbejdede træ fra Davinde Savværk er bøgetræ, som udelukkende kommer fra de danske skove. Herudover arbejder virksomheden i eg, valnød, ask, kirsebær og ahorn.
Kævlerne skæres på et nyt og moderne Primultini bloksavsanlæg, som sikre en hurtig og præcis opskæring.


Planker
Davinde Savværk har altid et lager af ovntørre planker på ca. 1.200m3. Lageret er baseret på 9 forskellige standard tykkelser og 4 forskellige kvaliteter.
Vi har mulighed for at varmebehandle bøgeplankerne, så de fremstår i en meget lys og ensartet kvalitet.
Herudover har savværket dampkasser, så De efter behov kan få både let- og hårdtdampede emner leveret.
Vi har ikke salg af planker til private.

Rå emner
Davinde Savværk skærer emner af ovntørre planker efter netop Deres specifikation og ønske. De kan få rå savskårede emner leveret eller eventuelt yderligere forarbejdning alt efter behov.
Davinde Savværk har desuden et færdigvarer lager på ca. 500 m3 ovntørre, opskårede emner og firkanter, som De kan få leveret fra dag til dag.
Intet salg af emner til private.


Forarbejdede emner
Davinde Savværk kan tilbyde Dem emner specielt efter Deres specifikation. Emner kan faconsaves, høvles, pudses, fræses, bores m.m. Hvis det ønskes kan vi også levere helt færdige emner/møbler, der er samlet og lakeret.
Vi råder bl.a. over dobbelttappere, kopifræsere, bore- og pudsemaskiner m.m.
Intet salg af specialmål til private.

Massivbøjede emner
Som noget helt unikt kan vi på Davinde Savværk tilbyde massivt bøjede løvtræsemner. Vi har mange års erfaring med både dampbøjning og stukning af massivt løvtræ.
Vi har intet salg af bøjede emner til private.

Lønarbejde
Vi lønskærer gerne emne efter Deres specifikation.
Vi udfører ikke lønarbejde for private.
